Sunde retter

Lav gode sunde retter og spis op med ren samvittighed. Med inspiration fra vores bedste opskrifter med sunde retter, kan du lave velsmagende, næringsrige og mættende måltider, der nemt kan erstatte de mere usunde retter.

Sund hverdagsmad

Laver du de samme retter gang på gang og vil prøve noget nyt? Eller vil du lave klassiske retter, såsom frikadeller eller forloren hare, bare på en lidt sundere måde? Så kan vi råde dig til at prøve en af vores opskrifter på sunde retter. Vi kan, blandt andet, anbefale fedtfattige frikadeller, der smager lige så godt, eller måske bedre, end de mere fedende, og så indeholder de også gulerødder. Som bekendt indeholder gulerødder meget a-vitamin, hvilket hjælper synet og smagsløgene samt appetitten. Mangler man a-vitamin kan man opleve natteblindhed!
Har du travlt i hverdagen, og har du brug for hurtig sund mad, kan du prøve at bage sunde grovboller og gemme dem i fryseren. Du tager dem så bare op, og varmer dem i ovnen eller mikrobølgeovnen, skærer dem over, og fylder dem med lækker salat og godt, fedtfattigt pålæg. Dermed har du en hurtig sund ret, eller madpakke, lige til at tage med på arbejde eller i skolen.

Sunde retter til gæsterne

Det kan være svært at fastholde sin sunde livsstil i højtiderne, og når man får gæster, eller når man bare vil servere noget særligt for familien. Men, man kan næsten altid erstatte den fede usunde mad med sunde og velsmagende alternativer. Eksempelvis kan kartofler gøres sundere, ved at brune dem i honning i stedet for sukker. Her kan du se opskriften på de lækre kartofler i honning. Svinekammen kan ligeledes gøres sundere ved at servere den uden svær og fedt, men evt. krydret i en lækker marinade. Desserten behøver heller ikke at være usund for at blive et hit i familien, prøv eksempelvis yoghurt-is med hindbær. Børnene vil elske denne sunde og velsmagende ret. Hvis man ikke spiser hindbær, kan de erstattes af alle slags bær, eller evt. anden god frugt. Bær indeholder en masse c-vitamin, hvilket har store fordele, idet de fremmer heling og nedsætter kolesterolindholdet i blodet, og derudover antages det, at c-vitamin beskytter mod virus og bakterier.



Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.