Vegetarretter

Det kan være svært at finde opskrifter på gode, nemme og fedtfattige vegetarretter, men nu behøver du ikke at lede længere, for her har vi samlet vores mest populære vegetarretter.

Fedtfattige vegetarretter

At være vegetar drejer sig ikke kun om at spise salat. Det er en anden livsstil, hvor man kan nyde mange slags forskellige retter, men de indeholder bare ikke kød. Nogle vegetarretter indeholder køderstatning, mens andre indeholder et væld af spændende grøntsager og krydderier, der byder på nye smagsoplevelser. Nogle forsøger sig med den vegetariske livsstil, men giver hurtigt op, fordi de ikke kan finde opskrifter efter deres smag. Der findes et væld af gode vegetarretter, så det burde ikke være en hindring. Det kan dog være en udfordring at finde nemme fedtfattige vegetaropskrifter, og vi kan derfor anbefale, at du prøver risotto med svampe, fedtfattig kartoffelsalat eller frikadeller lavet af auberginer. De kan også bruges som en let forret. Der findes naturligvis mindre fedtfattige vegetarretter, der smager udmærket, og vi kan blandt andet anbefale pandekager fyldt med ris, velsmagende grøntsager og ost, eller en vegetarpizza på italiensk vis.

Vegetar eller ikke vegetar

Vegetarer spiser ikke kød, fisk eller bruger andre dyreprodukter. Der findes dog undergrupper, der spiser efter andre vaner, og de har forskellige navne. Nogle vegetarer spiser æg og drikker mælk, de kaldes lacto-ovo-vegetarer, mens andre kun anvender mælkeprodukter, de kaldes lacto-vegetarer. Andre igen spiser kun frugter, der kan samles uden at skade planten, der producerer dem, de kaldes fructarianere.
De såkaldte semivegetarer udelukker kun rødt kød fra deres kost, mens de spiser fjerkræ og fisk, og de anerkendes ikke af vegetarer, som “rigtige” vegetarer. Men at starte med at udelukke rødt kød kan være en måde, hvorpå man tilpasser sig en ny livsstil, for senere at tage skridtet hele vejen henimod vegetarismen.
Når man lever som vegetar skal man være opmærksom på fødevarernes sammensætning, for at få alle de vitaminer kroppen behøver. Især skal man være opmærksom på indtagelsen af proteiner, jern, d-vitaminer og B12 vitaminer. Svaret er at spise forskellige vegetarretter, der indeholder mangfoldige vitaminer. Du kan få inspiration til nye spændende retter i vores kategori med vegetarmad.



Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.