Flæskesteg m. brunede kartofler

Her har du hele opskriften på flæskesteg, rødkål, sauce og brunede kartofler. Opskriften indeholder en masse gode tips til din madlavning.

Til 6 personer

Sauteret rødkål

Sauce

Brunede kartofler

Kødet:
Rids sværen helt ned til kødet med ½ cm's mellemrum - men undgå at ridse i selve kødet. Har slagteren ridset kødet, skal det gås efter. Nogle gange er ridsningen ikke dyb nok - især ikke i siderne. Vær omhyggelig med at få salt ned mellem alle sværene. Stik et par laurbærblade ned mellem sværene eller læg dem under kødet.

Læg stegen på en rist i bradepanden, så sværen ligger så lige som muligt. Læg sammenkrøllet stanniol eller et stykke skrællet kartoffel under stegen for at få sværen til at ligge helt vandret.

Hæld ½ l vand i bradepanden og sæt stegen midt i en kold ovn. Tænd ovnen på 200 grader og lad stegen stå i ca. 1½ time.

Vil man væres sikker på at få saftigt kød bør man bruge et stegetermometer og følge anvisningen:
Når centrumtemperaturen er 55 grader, skal man mærke, om sværen er sprød. Hvis den ikke er sprød, kan man skrue ovnen op på 250 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Hold øje med at sværen ikke bliver for mørk. Hvis sværen er sprød, forsættes stegningen ved 200 grader, indtil centrumtemperaturen er 65 grader. Tag stegen ud af ovnen. Skyen bruges til saucen.

Lad stegen hvile utildækket i ca. 20 minutter. Under hviletiden stiger stegens centrumtemperatur til ca. 70 grader.

Sauteret rødkål:
Snit kålen fint, og kom den i en skål. Hæld kogende vand og eddike over, så kålen er dækket. Lad det stå ca. 5 minutter, inden kålen hældes til afdrypning i en sigte. Skær rødløget i tynde skiver. Varm fedtet i en sauterpande. Tilsæt sukkeret, og lad det blive gyldent. Kom kål og løg i, og svits det ved god varme 4-5 minutter. Hæld rødvin ved, og kog kraftigt uden låg til en del af væden er fordampet. Tilsæt nelliker, salt og peber. Lad kålen simre under låg 15-20 minutter.

Flæskestegssauce:
Si stegeskyen op i en gryde, lad den stå et øjeblik og skum så overfladen fri for fedt. Sky kan suppleres med bouillon, fond eller vin. Vand og hvedemel rystes klumpefri i en melryster. Majsstivelse udrøres i vand. Kog skyen og tilsæt jævningen i en tynd stråle under konstant omrøring. Saucen skal herefter koge ca. 5 minutter, hvis der bruges mel og 3 minutter, hvis der bruges majsstivelse. Smag til med salt, peber og tilsæt evt. kulør.

Brunede kartofler:
Kog kartoflerne og pil dem evt. dagen i forvejen. Hvis kartoflerne er kolde, bør de overhældes med varmt vand og stå i 5-10 minutter. Hæld vandet fra. Smelt sukkeret på panden til det er lysebrunt. Tilsæt smør og derefter kartoflerne. Skru evt. ned for varmen så karamellen ikke bliver for mørk. Hvis man skruer for meget ned, bliver karamellen stiv, og den vil ikke sætte sig på kartoflerne.
Vend forsigtigt kartoflerne hele tiden til de bliver pænt lysebrune over det hele.

Tilberedningstid: Ca. 2 timer

Nyttige tips:
1. Bed slagteren skære stegen af det stykke af kammen, som går fra mørbradenden og op til 5. ribben - uden mørbradklods.
2. Beregn ca. 200 g kød pr person.
3. Brug 1 spsk groft salt pr kilo kød.
4. Stegetid og -metode er den samme for en steg fra 1 kg - 2½ kg.
5. Hvis man ønsker kødet let rosa, tages det ud af ovnen, når centrumtemperaturen er 62 grader.
6. Flæskesteg af nakkekam steges som svinekam. Dog stilles kødet nederst i ovnen - og stegetiden er 2-2½ time. Centrumtemperaturen skal være mindst 75 grader.

Se og denne opskrift på flæskesteg

Indsendt af
d.
28.01.03.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.