Fasanbryst rullet i lufttørret skinkeIngredienser:Du skal bruge følgende til opskriften på fasanbryst rullet i lufttørret skinke. 1 fasan. 3 tynde skiver parmaskinke, eller anden lufttørret skinke. 1 bdt. frisk basilikum. snor til opbinding. 1 dl marsala. ½ dl cognac. 2 dl kraftig kalveglace. 1 bagekartoffel. 1 gryde med kogende vand. 1 spsk. creme fraiche 38%. 1 spsk. smør. 1 hel porre. 2 rødløg. 2 dl rødvin. 2 spsk. brun farin. 1 kryddernellike. 2 allehånde. Smør. Fremgangsmåde for fasanbryst rullet i lufttørret skinke: Kartoflen skæres i mindre stykker og sættes over at koge. Brystkødet skæres af fasanen og rulles i skinken, der bredes ud og dækkes med et lag af frisk basilikum og bindes op med snor. Rødvin og brun farin sættes over at koge med krydderierne. Rødløg skæres i både og koges i lagen af rødvin og sukker. Bryststykkerne brunes på panden og småsimrer/steges. Porrestrimlerne blancheres i vandet ved kartoflerne til den bliver blød. Kartoflerne sigtes og tørres lidt i gryden. Kartoflerne blendes med lidt creme fraiche og smør - smages til med salt og peber. Porre i små tern sauteres og vendes sammen med kartoffelmosen. Bryststykkerne flamberes med cognac og marsala. Bryststykkerne tages af panden og kraftig glace hældes på panden og koger op til sauce. Porrebåndet lægges i udstikker - ca. 8 cm, og fyldes med kartoffelmos. Bryststykket skæres op og lægges på toppen - omkring lægges både af rødløg der er sigtet for rødvinssirup, og til sidst lægges lidt sauce omkring. Der pyntes med lidt frisk basilikum. Denne opskrift på fasanbryst rullet i lufttørret skinke er tilføjet af Simon Glue d. 28.01.03. Indsend dine egne opskrifter og vind |
Ugens opskrifter
Modtag vores ugentlige nyhedsbrev:
Nu 129.751 modtagere.
|