Fiske lagkage

Lagkage af fiskefars og skønne ingredienser som serveres med lune flutes til hovedret.

Til 8 personer

Smør en springform grundigt med fedtstof. Pisk æggehviderne helt stive og bland dem i fiskefarsen. Hæld det hele i den smurte springform.

Kog det i ca. 1 time i vandbad i en gryde. Dæk springformen med et låg af aluminiums-folie og kom så meget vand i gryden at det når ca. 3/4 op om formen, når det småkoger. Læg også låg på gryden.

Lad farsen blive helt kold og flæk den så i 3 lige tykke bunde. Smør et jævnt lag mayonnaise på den ene side af hver bund.

Læg den første bund på et fladt fad og dæk den med et lag skivede æg og et lag tomatskiver. Derefter bund nr. 2, hvorpå lægges et lag velafdryppede asparges-snitter og et lag rejer. Gem lidt til pynt.

Læg den 3. bund øverst og pynt den med kaviar, karse, og hvad der blev gemt af æg, tomater, asparges og rejer.

Lagkagen kan serveres med lune flutes.
Bundene kan i øvrigt laves dagen før og opbevares koldt.

Indsendt af
d.
29.01.03.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.