Fasanbryst med calvadossauceIngredienser:Du skal bruge følgende til opskriften på fasanbryst med calvadossauce. 2 fasaner. 2 finthakket skalotteløg. 1 bundt persille. 2 æbler. Lidt rosmarin. Salt - peber. Olie til stegning. Calvadossauce: 4 dl. fasanfond. 1 hakket skalotteløg. 1 æble i tern. Smør. 3 dl fløde. 5 cl. calvados. Grønsagsterrine: 4 store porrer. 8 modne tomater. 3 gulerødder. 3 persillerødder. 200 gr. spinat. 5 cl. balcsamico. Salt - peber. Fremgangsmåde for fasanbryst med calvadossauce: Persillebladene pilles af stilken, skylles, tørres og hakkes groft. Fasanbrysterne udbebes, og på kødsiden skæres en lomme hvori der fyldes hakket persille og skalotteløg. Fasanbrysterne bindes op med bomuldsnor, krydres med salt og peber, brunes på panden og steger færdig i en 220 grader varm ovn i 8 min, hviler i 10 min. Æblerne befries for kernehus og skæres i passende stykker. Steges i lidt olie med rosmarin et par minutter.Fasanbrystet skæres i skiver og anrettes på tallerkner med stegte æbler, grønsagsterrine og calvadossauce. Calvadossauce: Æbler og skalotteløg dampes i lidt smør, fasanfond og fløde tilsættes. Saucen koges ind til en passende konsistens, og lige før servering tilsættes calvados. Grønsagsterrine: De yderste blade på porrerne skæres fra og blanceres i 4 min. Det hvide af porren koges i letsaltet vand 15 min. og drypper tørre. I tomaterne skæres et kryds, de kommes herefter i kogende vand i 15 sek. og befries for skind og kerner. Marineres i balsamicoeddike. Gulerødder og persillerødder skrælles og koges møre i letsaltet vand og afkøles. Spinaten blanceres i kogende vand i 30 sek. og vrides tørt. Alle grønsagerne krydres med salt og peber. En terrineform smørres med olie, fores med porrebladene, og herefter kommes grøntsagerne lagvis i terrinen, som tilsidst lukkes med porrerne.Terrineformen lukkes med staniol og bager ved 200 grader i ca. 15 min. Vendes ud og skæres i skiver. Denne opskrift på fasanbryst med calvadossauce er tilføjet af Simon Glue d. 29.01.03. Indsend dine egne opskrifter og vind |
Ugens opskrifter
Modtag vores ugentlige nyhedsbrev:
Nu 129.751 modtagere.
|