Andebryst

En god opskrift på Berberiandebryster med pasta og grøntsager. Placeres i tynde skiver ved siden af pastablandingen på en tallerken.

Ingredienser

Den friske pasta koges et minut mindre end normalt i rigeligt vand tilsat lidt salt.
Andebrysterne ridses på skindsiden på kryds og tværs og brunes på panden i ganske lidt olie - der kommer hurtigt mere fedt fra andebrysterne. De brunes først på skindsiden i ca. 5 minutter, derefter på kødsiden 3-4 minutter, så de er rosa indeni. Sættes til side og holdes varmt.

Det meste af fedtet på panden hældes ud. Porrerne skæres diagonalt i tynde skiver, courgetterne skæres i strimler og sukkerærterne skæres ca. 4 gange igennem på skrå. Hvidløgsfeddet presses og svitses på panden i resten af andefedtet, dernæst tilsættes de øvrige grøntsager, der svitses i et minut.

Sojasaucen tilsættes vandet, og maizena røres godt ud heri. Væden hældes over de varme grøntsager og koger med i ca. et minut. Der smages til med salt og peber. Den friskkogte pasta tilsættes og koger med i et minut.

Anretning: Med en meget skarp kniv skæres andebrysterne i pæne tynde skiver lidt på skrå. Placeres på eller ved siden af pastablandingen i en vifteform.

Indsendt af
d.
29.10.04.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.