Fyldte brødpakker

Brødpakkerne er gode både som madpakke og som let aftensmad.

Ingredienser

Eventuelt

  • Oliven og persille eller andre krydderurter

Dej:
Gæren smuldres, salt drysses over. Efter et par minutter væsker gæren, hvorefter den kan røres ud. Tilsæt vand, olie, mel og citron. Ælt dejen smidig. Lad den hæve i 2 timer.

Fyld:
Løget hakkes og sauteres i olie. Kødet tilsættes og brunes. Det fintsnittede hvidkål kommes ved sammen med tomatkoncentratet. Tilsæt til sidst fetaosten og smag til med salt og peber. Hvis man har lyst, kan man tilsætte oliven, krydderurter o.s.v.

Pakkerne:
Dejen udrulles og skæres i cirkler efter en desserttallerken. Placer kødfyldet på den ene halvdel af dejcirklen og læg den anden side over. Luk ved at trykke en gaffel ned i kanten og pensl med æg. Bages i ovnen ved 200 grader i 45 min.

Brødpakkerne er gode at have med som madpakke. Hvis man spiser dem derhjemme, kan man varme dem, skære dem op og lægge salat i.

Fyldet kan selvfølgelig varieres med både grøntsager og fisk. Brødpakkerne er fryseegnede.

Indsendt af
d.
30.10.04.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.