Apple Pie

Apple pie er den populære amerikanske opskrift på æbletærte.

Ingredienser

Tilbered først pie-dejen: Sigt melet og tilsæt salt. Hak smørret eller margarinen ned i melet og findel med fingrene, til det får en ensartet grynet konsistens, der minder om reven ost. Pas på, det ikke bliver sammenhængende, før vandet kommes i. Ælt det hele sammen med let hånd, til dejen er ensartet. Læg dejen i køleskabet i en time. Når dejen er kølet af, deles den i to dele, og den ene del lægges tilbage i køleskabet, mens den anden rulles ud med en kagerulle. Det er nemmest at rulle ud på et stykke melet bagepapir. Dejen skal dække en tærtebund på ca. 20 cm i diameter.

Fyldet: Skræl æblerne, fjern kernehus og skær æblerne ud i tynde skiver. Tilsæt de øvrige ingredienser og fyld det hele i tærteformen. Dæk tærten med det andet stykke udrullede dej. Prik hul i tærtelåget med en gaffel, så dampen kan slippe ud. Glasering: Pisk æggeblommen med fløde eller mælk med en gaffel og smør blandingen på tærtelåget med en bagepensel.

Tærten bages i en forvarmet ovn ved 190 grader midt i ovnen i 35-40 minutter, til tærten er gyldenbrun. Serveres varm med ikke for stiftpisket flødeskum eller vanilleis.

Indsendt af
d.
30.10.04.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.