Grundopskrift på Bagels

Ingredienser

Hæld lunkent vand i et stort fad. Opløs gæren i vandet. Tilsæt sukkker, salt og mel, til det bliver en blød dej. Læg dejen på en meldrysset bordplade, og ælt med mere mel, til dejen bliver glat og elastisk. Dæk dejen med et klæde og lad den hæve i 15 minutter.

Rul dejen ud til ca 2½ cm tykkelse. Skær den ud i strimler på 30 cm længde og 2½ cm bredde. Rul så hver af disse til pølser af dobbelt længde og halv tykkelse, og skær dem over i to halve. Disse 30 cm
lange pølser formes til ringe, og de to ender fæstnes sammen. Dæk ringene med klædet og lad dem hæve i 20 minutter.

Bring de 4 liter vand i kog, sænk 4 bagels ned i det kogende vand og lad dem simre i 7 minutter. De skal ikke vendes. Tag dem op med en hulske og lad dem køle af. De bør ikke anbringes på køkkenrulle, da de er ret klæbrige, anbring dem hellere på det melede bord. Fortsæt derefter med 4 bagels i gryden ad gangen, til alle er kogt.

Bag de 12 bagels i en forvarmet ovn ved 190 grader i 30 minutter, til de er let brunlige og helt gennembagte.

Variationer; Efter kogningen kan man drysse groft salt på sine bagels, så saltet bliver bagt ind i dejens overflade; det samme kan gøres med birkes, sesamfrø eller kommen.

Indsendt af
d.
30.10.04.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.