Chokolademarquise - letfrossen

Ingredienser

  • 18 Stk Biskuitfingre
  • 1 1/2 dl sherry eller portvin
  • 200 Gram Mørk bitter chokolade
  • 100 g smør
  • 3 stk æg
  • 2 spsk sukker
  • 1 Stk Hel smuttet mandel
  • Creme Chantilly
  • 1/4 l piskefløde
  • 2 spsk sukker
  • 1/2 stang Vanillie

Læg biskuitfingrene på et fad og hæld sherryen over. Lad dem trække ca. 10. min. Læg et stykke plastfilm eller bagepapir i en rund form på ca. 1 liter. Anbring biskuitfingrene langs bunden og formens sider og skær dem til, så de passer i højden. Bræk chokoladen i mindre stykker og smelt dem i en skål over vandbad. Afkøl chokoladen lidt. Smelt smørret i en gryde. Del æggene. Pisk blommerne godt med sukkeret. Rør chokoladen og det smeltede smør i æggene. Pisk hviderne stive og vend dem i. Fordel chokoladeblandingen i formen, stik en hel, smuttet mandel ned og glat kanten til. Sæt den i fryseren mindst i 3 timer. Tag forsigtigt ved hjælp af bagepapiret desserten ud af formen og anret den på et fad. Pynt med creme chantilly og høvlet chokolade. I mikrobølgeovn kan chokoladen smeltes sammen med smørret. Beregn ca. 2x1.1/2 min. ved højeste effekt. Creme Chantilly Pisk fløden stiv i en skål, jo større skål jo mere volumen. Pisk sukker og vanillekorn i og stil cremen køligt, dog maksimum 1 time til serveringen. Man kan vælge et lidt syrligere tilbehør til marquisen og piske 21/2 dl creme fraiche 38% i stedet for piskefløde.

Prøv også vores opskrifter på chokoladekage og chokolademuffins

Indsendt af
d.
01.11.04.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.