Dampet havkat med frikassé af grøntsager

Ingredienser

Fedtfattig

Havkattefileten skæres i portionsstykker, og drysses med salt og peber. Løget hakkes og svitses ganske kort i olie i en gryde (det må ikke brune). Hønsebouillon tilsættes og gryden bringes i kog. Læg en tallerken i bunden af gryden. Kom fiskestykkerne på tallerkenen og damp dem i omtrent 5 minutter. Til nogle grydesæt medfølger der specielt udstyr til dampning. Det kan med fordel anvendes her.

De grønne asparges og tomaterne skylles. Gulerødderne skrælles. Det hårde, nederste stykke af de grønne asparges skæres af. Gulerødderne skæres i skiver på skrå. Kernehuset fjernes fra tomaterne og kernerne/væden presses fra. Skær tomatkødet i små stykker. Kom alle grøntsagerne undtagen tomaterne på en pande og sautér dem et par minutter i lidt olie.
Smag til med salt og peber, og kom til sidst tomatstykkerne i.

Hæld væden fra gryden med fisken i en ny gryde. Tilsæt hvidvinen og lad det koge ind til det halve. Tilsæt madlavningsfløde og lad saucen koge til den er dejligt cremet.
Til sidst tilsættes friskhakkede krydderurter efter smag, og der smages til med salt, peber og en lille smule citronsaft.

Den dampede havkat med grøntsagsfrikassé, kan eventuelt serveres med kogte kartofler.

Indsendt af
d.
26.06.03.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.