Kyllingebryst m. sauterede grøntsager

Nem, frisk og sund hverdagsmad: Kyllingebryst, serveret i spraglet selskab med sauterede grøntsager og rodfrugter. De tilføjer naturligt et væld af fine toner til retten og specielt rødbederne giver også en flot kulør.

Til 2 personer

Fedtfattig

Fjern skrællen fra rodfrugterne, rens dem og snit dem i mundrette tern.

Fjern rødder fra rosenkålen og tag evt. de yderste blade fra. Rens porrer, fjern deres rødder og snit dem i ringe på omtrent 1 cm. i tykkelsen.

Varm bouillonen i en rummelig pande og kom alle de klargjorte grøntsager i. Steg dem ved høj varme i 3-4 minutter under jævnlig omrøring.

Krydr med salt, peber og persille. Hæld lidt vand i alt efter konsistensen og giv evt. grøntsagerne mere stegetid, hvis du kan lide dem mere gennemstegte.

Steg kyllingefileterne på en pande uden fedtstof, så de tager farve. Hver side skal have omtrent 7 minutter. Saften fra kyllingen skal have en klar kulør og kødet må ikke være rødt i midten. Strø med salt og peber og lad kyllingen trække et øjeblik på panden.

Server kyllingebrysterne med de sauterede grøntsager.

Indsendt af
d.
25.01.03.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.