Kyllingebryst i flødesauce med vindruer

Kyllingebryst fileter med en dejlig flødesauce. Kan serveres med kogt ris og kogte grøntsager.

Til 4 personer

Drys salt og peber på kyllingebrysterne, og pil og hak skalotteløg.
Skyl druerne, pil dem af stilkene, og halvér dem.
Varm smørret på en stor, dyb pande og steg skalotteløg, til de bliver klare. Læg kyllingebrysterne på panden, og steg cirka 5 minutter på hver side. Hæld vin og bouillon på, og lad kødet stege videre under låg i 15-20 minutter.
Tag kødet af panden, og hold det varmt. Hæld vindruerne i saucen, og lad dem trække ved middel varme i 4 minutter.
Pil bladene af timiankvistene og hak dem. Rør dem dernæst i saucen sammen med creme fraiche og citronsaft.
Lad saucen koge op, og smag den til.

Servér retten med kogt ris eller couscous, og evt. dampede porrer og/eller fennikel.

Vinen kan erstattes med lys druesaft og lidt citronsaft, så retten bliver børnevenlig.

Variationsmulighed til sensommeren: brug æblesaft og æblebåde i stedet for vin og druer.

Indsendt af
d.
13.05.05.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.