Kransekagetårn

Denne opskrift på et festligt kransekagetårn er meget nem at følge. Det kan være en god idé at gå i gang 1-2 dage før, du skal servere kransekagen, da dejen helst skal trække i køleskabet. Så bliver den nemmere at arbejde med.

  • et tårn af kransekage med flag

Til 1 stk

Ælt flormelis og marcipan sammen, og tilsæt derefter æggehviden.

Ælt dejen grundigt, og læg den på køl i et par timer. Den har rigtig godt af at ligge i køleskabet natten over, da det får den til at samle sig, så du nemmere kan arbejde med den.

Form dejen til en lang pølse. Del pølsen i mindre stykker. Det første stykke skal være 8 cm, det næste skal være 12, og derefter skal du lave hvert stykke 3 cm længere, altså 15, 18, 21, 24, osv.
1 kg marcipan er nok til 16 ringe i de ovenfor angivne størrelsesforhold.

Form stykkerne til ringe, og pres dem flade på ydersiden, så de får den karakteristiske trekantede "kransekage-form". Brug evt. en lineal, en spatel eller noget andet fladt.

Bag kransekagen i ca. 10 min. ved 200 grader i øverste halvdel af ovnen. Bagetiden afhænger af ovnen, så vær opmærksom, så du ikke brænder den på.

Lad kransekageringene køle af på en rist ved stuetemperatur.

Bland glasuren af æggehvide og flormelis, og sørg for, at den er ret stiv. Kom den i en sprøjtepose eller et kræmmerhus lavet af bagepapir, og sprøjt den på den afkølede kransekage.

Læg ringene ovenpå hinanden, pynt f.eks. med flag og knallerter, og server kransekagetårnet.

Tip: Kransekageringene kan også fryses, så det er ekstra nemt at samle tårnet, når det skal bruges.

Indsendt af
d.
26.05.06.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.