Kyllingeburger

Glem længslen efter færdiglavet fastfood og lav din egen smækre kyllingeburger i stedet, spækket med krydret kyllingefilet, saftig bacon og fornøjeligt friske grøntsager. Ingredienserne kan sagtens varieres efter smag og går du efter det helt rigtige rustikke look, kan du bage bollerne selv. Det er slet ikke så svært.

  • Kan evt. serveres med pommes frites eller lignende kartofler.

Til 2 personer

Steg først bacon på panden (uden fedtstof, da bacon i forvejen indeholder meget fedt). Mens baconen steges, gøres grøntsagerne klar. Rødløget skæres i ringe, salatbladene deles i mindre stykker (men ikke for små), tomaterne og agurken skæres i skiver.

Når baconen er færdig, lægges den på en tallerken med køkkenrulle. Krydr kyllingefileterne med salt og peber og steg dem på panden.

Varm burgerbollerne i ovnen (hvis de da ikke er friskbagte). Når kyllingefileterne er gennemstegte, skæres de i skiver. Så er det nemmere at lave og spise sin kyllingeburger.

Tag bollerne ud af ovnen og lav kyllingeburgere med de forskellige ingredienser.

Indsendt af
d.
11.02.07.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.