Madpandekager med fyld

Bag lækre madpandekager og lav dernæst den dejlige kødfyld.

Pandekager

Fyld

Pandekagedejen:
Pisk de 7 æg sammen med bagepulver, vanillesukker, salt og peber. Tilføj derefter den halve øl, (helst ikke mørk øl) og mælken. Bland derefter mel i, mens der røres rundt, til dejen har den ønskede konsistens. Lad derefter dejen stå og hvile, mens fyldet laves.

Fyld:
Svits bacon i en gryde til det er gyldent, tilsæt derefter de hakkede løg, rød peber i skiver og champignon. Tag derefter fyldet op af gryden og læg kødet i. Gennemsteg kødet med lidt salt, peber og chili. Når kødet er stegt, tilsættes fyldet igen, og der røres godt rundt. Tilsæt lidt ketchup og majs.

Bag pandekagerne, gerne lidt tykke. Læg pandekagerne ud, og placer 1-1½ stor spiseskefuld i den ene ende af pandekagen, rul den sammen, og læg den i en bradepande. Dette gentages indtil der ikke er mere fyld eller pandekager. Drys revet ost over pandekagerne, og bag i en forvarmet ovn ved 200 grader, til osten er smeltet.

Serveres med blandet salat, og er god til forret eller let hovedret.

Indsendt af
d.
03.05.07.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.