Oksekød - Tærte med oksekød

Oksekødstærte lavet med butterdejsplader kød brunet på en pande samt rødvin, creme fraiche og krydderier.

Til 4 personer

Tænd ovnen på 180 grader. Læg butterdejspladerne forskudt på bordet. Pensl dejen lidt med vand, hvor pladerne ligger over hinanden.
Rul butterdejen ud, og dæk et penslet tærtefad med cirka 1/3 af dejen. Prik dejen med en gaffel. Bag denne bund i cirka 15 minutter ved 180 grader.

Hak løg, hvidløg og oliven. Brun kødet godt på en pande, skil det ad med en gaffel. Kom oliven, løg, hvidløg og krydderier, samt rødvin og creme fraiche over kødet og bland det hele godt. Kom kødsaucen på butterdejsbunden.

Rul et låg af resten af butterdejen, og læg det hen over kødet og pensl med æg. Bag tærten i cirka 30 minutter ved 180 grader. Læg evt. et stykke papir henover, når halvdelen af bagetiden er gået. Servér evt. med tomatsalat og kartofler.

Indsendt af
d.
29.09.07.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.