Oksekød med spinat

En ovnret spærngfyldt med gode og sunde råvarer. Bages i en forvarmet ovn i cirka 25 minutter.

Til 4 personer

tilbehør

Fedtfattig

Spinaten tøes op i en gryde ved middel varme, sammen med mælk, salt og sukker. Koges godt igennem, og jævnes med maizena, til en konsistens som sovs. Hældes i et smurt ovnfast fad.

Rapsolie hældes i en gryde, hvor oksekødet brunes sammen med løget og de knuste hvidløg. Smages til med salt og peber. Lad dette simre i 10 minutter. Derefter lægges kødet ovenpå spinatsovsen i det ildfaste fad.

Til sidst piskes æggene sammen med mælk, hvedemel, salt og muskatnød, til en flydende luftig masse, der derefter forsigtigt hældes ovenpå kødet. Revet ost drysses over. Retten bages i en forvarmet ovn ved 200 grader i 20 - 25 minutter.

Hertil serveres en skål revet gulerod blandet med rosiner og små æblestykker, samt en skål kogte løse ris.

Indsendt af
d.
04.11.07.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.