Kartoffelsalat med creme fraiche
I denne kartoffelsalat sammensættes simpelt forskellige fragmenter af smag til en kompleks helhed. Aromatisk sherry eddike, sød honning, skarpe løg og friske krydderurter blandes i creme fraichen, som giver en kartoflerne et cremet og harmonisk udtryk. Servér til f.eks. frikadeller, fisk eller sommerens grill-mad.
Ingredienser
- 500 g kartofler
- 30 g persille (hakket)
- 200 g creme fraiche
- 3 spsk honning
- 1 spsk purløg (finthakket)
- 1 spsk timian
- 1 spsk sherry eddike
- 1 skalotteløg (finthakket)
- 1/2 fed hvidløg (finthakket)
- salt
- peber
Skræl kartoflerne og skær dem i terninger. Kog i letsaltet vand i 5-10 minutter og lad dem køle af.
Bland de øvrige ingredienser sammen. Rør det forsigtigt sammen med kartoflerne. Smag til med salt og peber.