Thai Kylling

Hverdagsmad med masser af karakter. Møre stykker af kylling og sprøde grøntsager får selskab af smage med thailandsk reminiscens. Søde, sure og stærke nuancer funkler nemlig skønt i effektfuldt samspil.

  • Nem, lækker og eksotisk thaimad.

Til 2 personer

Fedtfattig

Rens alle grøntsagerne. Hak løg, snit chili fint og skær peberfrugt i tern. Skær toppen af broccolien i små buketter og stokken i fine bidder.

Snit kyllingen i mindre stykker og put stykkerne i en wok uden fedtstof. Put alle grøntsagerne – på nær broccolien – i wokken og lad det stege sammen med kyllingen. Hæld væden fra bambusskuddene, og kom dem i.

Pres hvidløg og kom dét samt lime, østerssauce, karrypasta, sød chilisauce og brun farin i wokken. Rør godt og krydr med salt, peber og evt. andre krydderier efter smag. Når kødet er gennemstegt, tilsættes broccolien. Lad det koge et par min. mere på lav varme.

Server med ris eller bulgur.

Energi: 376 kj pr. 100 g
Kulhydrater: 24,5 %
Fedt: 22,1 %
Proteiner: 53,4 %

Indsendt af
d.
30.06.04.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.