Hjerter i flødesovs

Genopdag den herlige, traditionelle spise. Hjerter i flødesovs kan være en fed affære, men i denne fedtfattige variant laves den cremede sovs med A38. Det smager mindst lige så skønt og du har nemt en sund og saftig ret.

Til 4 personer

Fedtfattig

Tænd ovnen på 200 grader.

Hæld koldt vand i en skål og udvand hjerterne heri. Snit hvert hjerte midt igennem.

Vær omhyggelig med at fjerne sener og lignende. Tør derpå hjerterne grundigt i lidt køkkenrulle og placer dem på en rist i ovnen. De skal have omkring 10 minutter på hver side.

Rengør porrer og gulerødder og snit begge dele i skiver.

Put hjerter, porrer og gulerødder i en gryde. Tilsæt bouillon og vand til det hele akkurat er dækket. Krydr med salt og peber. Læg låg på og lad retten snurre til hjerterne er kogt igennem.

Fjern hjerterne fra gryden. Miks majsstivelse og A38 til en jævning. Tag gryden af blusset og bland jævningen i, når sovsen ikke længere koger.

Server hjerterne med flødesovsen og evt. ekstra grøntsager.

Indsendt af
d.
26.01.03.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.