Mørbradgryde med hvidvin

En skøn og forholdsvis hurtig ret at bikse sammen og hvidvinen gør den savlende lækker!

  • Mørbrad, champignon, bacon og løg i en dejlig sauce med hvidvin

Til 3 personer

Rens champignonerne og skær dem i halve eller kvarte. Steg dem på en pande i lidt olie, og kom dem derefter op i den gryde, der skal bruges til gryderetten.

Hak løg fint, og steg stykkerne gyldne på panden i lidt olie. Kom dem derefter op i gryden til champignonerne.

Steg bacon, til det er næsten sprødt. Kom baconen op i gryden, og lad baconfedtet blive på panden.

Afpuds mørbraden, så den bliver fri for fedt og sener, og skær den i skiver på 2 cm i tykkelsen. Steg stykkerne i baconfedtet ved middel høj varme, så de får en stegeskorpe, og kom dem derefter op i gryden til resten af ingredienserne.

Pres hvidløg, og tilsæt det sammen med hvidvin og bouillonterning. Lad det koge et par minutter.

Bland mælk og hvedemel (evt. i en melryster), så der ikke er nogle klumper i blandingen. Kom det op i gryden, og rør rundt. Lad gryderetten simre, til saucen tykner, og melsmagen forsvinder, og smag derefter retten til med salt og peber.

Server mørbradgryden med ris eller kartofler til og evt. en frisk salat.

Retten kan spices op med lidt chili, og løget kan også skæres i store stykker, hvis man bedre kan lide det.

Indsendt af
d.
07.10.10.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.