Maki med laks

Maki er en af de mest kendte og elskede sushi-varianter. Lav selv disse klassiske makiruller, hvor fyldet med flødeosten er ekstra cremet og med laks og avocado er farverigt og fuld af smag. De smukke ruller kan serveres som forret eller indgå i en større sushimenu.

  • Maki med laks smager ekstra godt med lidt krydderost i.

Til 2 personer

Til serveringen

Fedtfattig

Kog risen efter anvisningen på pakken. Mens risen koges kan fyldet gøres klar. Del avocadoen i to og fjern stenen i midten. Skær avocadoen i så lange stænger som muligt. Pres limesaft over, så avocadostængerne ikke bliver brune.
Laksen skæres også i lange tynde stykker.

Når risen er færdig afkøles den på en tallerken eller lignende. Bland herefter risen i en skål sammen med riseddike og eventuelt sukker og salt for at få lidt ekstra smag.

Læg 1 plade med tang på bambusmåtten og pres risen ned på pladen, så den dækker alt bortset fra de to øverste centimeter, som bruges til at lime rullen sammen. Brug vand når du håndterer risen, da det gør det lettere at arbejde med.

Smør en stribe krydderost langs cirka 2 cm over den nederste del af risen. Herefter lægges et stykke laks over sammen med avocado stænger. Ved hjælp af bambusmåtten rulles pladen tæt sammen. Fugt de sidste 2 cm med vand og pres sammen for at lime det fast. Dermed er rullen færdig og kan skæres i 6-8 mindre stykker med en god kniv.

Server inden for kort tid med wasabi, ingefær og soyasauce.

Indsendt af
d.
12.10.10.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.