Rødbedesalat med peberrod

I denne opskrift får rødbedesalaten et ekstra pift med revet peberrod og citronskal, og de friske grønne bønner går også rigtig godt sammen de bagte rødbeders sødme.

  • Nyd rødbedesalatens flotte farver og dejlige smag.

Til 4 personer

Skræl rødbederne og skær dem i mundrette stykker. Kom dem i en frysepose og hæld olien i. Luk posen og ryst, så olien fordeles på alle rødbeder. Hæld rødbederne ud på en bageplade med bagepapir. Drys med salt og peber. Bag rødbederne i ovnen ved 200 grader i 20 minutter, eller til de er møre, men stadig har bid.

Rist mandlerne på en tør pande til de tager farve. Lad dem køle helt af inden de hakkes groft.

Kog de grønne bønner i 4 minutter. Lad dem køle af.

Riv skallen af citronen på et rivejern.

Bland rødbederne, mandlerne, bønnerne, citronskallen og peberroden sammen i en skål. Pres evt. lidt citronsaft over rødbedesalaten inden servering.

Indsendt af
d.
17.09.12.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.