Strudl med æbler

Lav ægte velsmagende strudlruller som det laves i centraleuropa med æbler og rosiner. Penslet med ymer eller mælk.

Dej

Fyld

  • 1-2kg æbler. Gerne en syrlig æblesort
  • 100 Gram Lys rasp (kan udelades)
  • kanel
  • vaniljesukker
  • 100 Gram Margarine/smør
  • 50 Gram Rosiner, eller
  • 3 Teskeer Hakkede nødder (kan udelades)
  • lidt citronsaft
  • Pensles med ymer, el. A-38 eller alm. mælk

Dejen: Bland alle ingredienser sammen til en blank og smidig dej. Det
er vigtig, at dejen er meget smidig. Hvis den ikke hænger sammen, så
tilsæt en anelse mere vand. Østrig-Ungarsk kogebog anbefaler, at en
traditionel strudeldej æltes ved at løfte den op fra bordet, og så
slå den ned i bordet i ca 10 min. En røremaskine kan også bruges.
Dejen formes til en kugle, som deles i 2-3 klumper.
Hver klump rulles ud på flg. måde: Før man begynder at rulle dejen ud, strøs køkkenbordet med hvedemel eller man kan lægge et viskestykke på bordet. Mel strøs på, og dejen rulles ud i ca 1mm tykkelse.

Strudldejen skal være en rektangel på ca 45 x 30 cm, eller så lang,
at den lange ende lige netop kan være på bagepladen. Dejen bør være
så tynd, at man kan se igennem den, og den må gerne hænge ned over bordkanten. Man kan evt. trække den lidt ud med hænderne, men pas på, at den ikke går i stykker.Hvis strudldejen er for tyk i kanterne, eller uregelmæssig, så klip det af.

Pensl dejen med smeltet smør, og drys evt med rasp. Herefter lægges fyldet på i eet lag. Dvs, at æblerne rives i tynde skiver (gerne i food-processor, da det ikke tager så lang tid). Dejen bør være dækket med æbler, men altså kun i et lag.

Fyldet bør ikke være anbragt helt til kanterne. Herefter drysses med sukker,kanel, vanille og dryp lidt citron på. Hvis man ønsker rosiner eller nødder, er det nu, de skal på. Ved hjælp af viskestykket rulles strudlen forsigtigt sammen (ligesom roulade) og lukkes godt for enderne. Når den er rullet, anbringes den på smurt bageplade eller på bagepapir. Denne fremgangsmåde gentages for de andre klumper, således at man har 2-3 ruller strudl.

Til sidst pensles strudl-rullen med smeltet smør/margarine, og sættes i forvarmet ovn på 200 grader, og bager ca 40-50 min. Den skal bages midt i ovnen eller lige under midten. Under bagningen pensles strudlerne med ymer, A-38 el.lign.(Ca hver 10 minut.) Strudlen bør være svag lyserød eller gylden, når den er færdig. I sidste halvdel af bagetiden kan bagetemperaturen evt. sættes ned til 175 grader.

Indsendt af
d.
05.07.04.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.