Creme fraiche-fromage
Fromage med creme fraiche, husblas, revet appelsin og piskefløde. God til en herlig dessert.
Ingredienser
- 6 blade husblas
- 1/2 l creme fraiche 18%
- 5 spsk sukker
- 2 tsk appelsinskal (revet)
- 1 dl appelsinsaft
- 1/4 l piskefløde
Læg husblasen i blød i koldt vand i 5 min. Bland creme fraiche med sukker og appelsinskal. Træk husblasen op af vandet med det vand, der hænger ved. Smelt den i vandbad. Afkøl husblasen med appelsinsaften og bland den i creme fraichen under forsigtig omrøring. Pisk fløden stiv og vend den forsigtigt i creme fraicheblandingen. Hæld fromagen i en serveringsskål, når den er næsten stiv. Stil den koldt. Pynt ved serveringen med appelsinskiver, der er skåret i mindre stykker.
- Indsendt af
- d.
- 06.07.04.
- Kategori:
- Madopskrifter ›
- Dessert ›
- Fromage