Bruschetta med tomat og ost

Bruschetta er en klassisk italiensk antipasto, altså forret. I denne opskrift serveres de med hakkede tomater, frisk ost og basilikum. Den bløde mozzarella er en perfekt kontrast til de sprøde stykker brød, og de saftige tomater fuldender smagsoplevelsen ved at tilføje friskhed til retten.

  • To stk. færdige bruschetta med tomat og mozzarella
  • Et flute skåret i skiver
  • Her er de klar til at blive samlet ved bordet

Til 4 personer

Sæt ovnen på 200 grader.

Hak tomater og løg (fint), og skær basilikumbladene i strimler. Bland de tre ingredienser, og tilsæt olivenolie, citronsaft, salt og peber.

Skær flutet i skiver, og kom det i den forvarmede ovn, til skiverne er gyldne og sprøde.

Skær mozzarellaen i skiver, og sæt alle tingene på bordet. Så kan man selv sammensætte sine bruschettaer på tallerkenen, og osten forbliver frisk, brødet sprødt, og tomaterne kan vendes i olien lige inden, de kommer på brødet.

Tip: Hvis det skal være ægte autentisk italiensk bruschetta, kan du gnide de ristede stykker flute med lidt frisk hvidløg.

Indsendt af
d.
10.08.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.