Abrikossorbet - nem opskrift

En rigtig sommerlig abrikossorbet, der er sød og frisk på samme tid og lavet uden æggehvide, så smagen er ekstra koncentreret. Opskriften er virkelig nem og kan laves både med og uden ismaskine.

  • Den friske abrikossorbet har den flotteste farve, og opskrifter er mega nem at følge.

Til 1 liter

Kom sukker, vand og glukosesirup op i en gryde, og kog det, til alt sukkeret er smeltet.

Skyl imens abrikoserne, fjern stenene, og skær frugtkødet i grove tern. Kom det op i gryden til sukkerlagen, og lad det varme med i et halvt minut.

Tag gryden af varmen, og blend det hele grundigt med en stavblender. Du kan også bruge en almindelig blender.

Passér blandingen gennem en fintmasket sigte, og sæt den i køleskabet, til den er kølet helt ned. Kør abrikossorbeten på en ismaskine, til den er helt frosset, og sæt den i fryseren indtil servering.

OBS! Opskriften giver ca. 1 liter færdig is, så vær opmærksom på, hvor meget din ismaskine kan rumme.

Tip:
Du kan også nemt lave sorbeten uden en ismaskine. Kom blot blandingen op i en tætsluttende beholder, og rør i den hver halve time under indfrysning.

Indsendt af
d.
18.07.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.