Asparges med parmesan og pinjekerner

I denne opskrift svitses asparges på panden, hvorefter de drysses med flager af parmesan og ristede pinjekerner. De friske asparges beholder deres sprøde midte og kønne grønne farve, og retten kan sagtens erstatte en almindelig salat.

  • Sprøde asparges med ristede pinjekerner
  • Bløde stykker af frisk parmesan smager lækkert med de pandestegte asparges

Til 2 personer

Rist pinjekernerne på en tør pande, til de bliver gyldne. Lad dem derefter køle af.

Knæk enderne af aspargesene, og skyl dem. Kom dem op på en pande med lidt olie, og svits dem i ca. 5 minutter. Pres citronsaft ud over aspargesene, og svits videre i yderligere 5 minutter. Husk at vende dem undervejs, da de helst ikke skal brænde på.

Anret dem på et fad, og drys med salt, peber, parmesanflager og til sidst de ristede pinjekerner. Du kan evt. stænke lidt ekstra jomfruolivenolie over den færdige ret.

Serveringstip:
Retten passer særligt godt til lyst kød og laks, og den kan sagtens bruges som erstatning for en almindelig salat.

Indsendt af
d.
19.04.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.