Bøf Stroganoff med bacon

Bøf Stroganof er oprindeligt en russisk gryderet, men i denne variant er den peppet op med sprødstegt bacon. Oksekødet skal simre i en skøn og cremet sauce, der gør det ekstra mørt og lækkert. Retten er utrolig let at lave, og hele familien vil helt sikkert elske den.

  • Lækker Bøf Stroganoff med sprød bacon, der giver en lækker smag. Her serveret med ris.

Til 4 personer

Steg baconen på en pande sammen med lidt smør. Læg det til side i en skål.

Hak løgene, og svits dem i en gryde med lidt smør. Pres hvidløgene, og kom dem i gryden.

Skyl champignonerne, og skær dem i skiver. Kom dem op i gryden, og lad dem simre sammen med løgene i lidt tid ved svag varme.

Tilsæt tomatpuré, og rør det godt sammen.

Hæld bouillon i gryden, og lad det koge op. Tilsæt paprika.

Svits oksekødet på den pande, som blev brugt til bacon, ved høj varme af flere omgange, men uden at det bliver gennemstegt – kødet vil koge i stedet for at stege, hvis der er for meget på af gangen. Læg kødet til side, og kog panden af med lidt af fløden. Hæld det derefter op i gryden.

Hæld resten af fløden i gryden, og kog det op igen. Lad det stå og simre ved middel varme til det tykner (det kan godt tage 15-20 minutter).

Skyl den røde peber, og skær den i strimler. Kom peberfrugt og bacon (med fedt) op i gryden, når saucen er tyknet. Lad det hele simre til kødet er gennemstegt og mørt – simretiden afhænger af kvaliteten på kødet.

Smag til med salt og peber. Servér Bøf Stroganoffen med ris eller kartoffelmos.

Indsendt af
d.
18.09.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.