Boller i selleri

Boller i selleri er en fantastisk dansk klassiker, der smager skønt og indeholder nogle af de allerbedste danske råvarer. Kombinationen af sauce, kødboller og rodfrugt sikrer en cremet ret, der også mætter rigtig dejligt.

  • Det smager bare fantastisk og mætter rigtig dejligt!
  • Jeg har lavet denne gamle klassiker, og jeg er helt vild med en god omgang boller i selleri. Mmh!

Til 4 personer

Kødboller

Sauce

Kødboller:
Sæt en gryde med vand og lidt salt over til kødbollerne.

Rør kødet grundigt sammen med salt. Hak løget, og rør det i farsen sammen med æg og peber. Kom melet i under omrøring, og ælt farsen færdig med mælk, indtil den er fin og glat.
Form farsen til små kødboller, og kog dem i vandet, indtil de er færdige (når de flyder op til overfladen). Tag bollerne op af vandet, og stil dem til side.

Sovs:
Skær ¾ af knoldsellerien ud i små tern på ca. 1,5 x 1,5 cm, og sæt den sidste fjerdedel til side. Kog de små tern, indtil de er møre, men stadig lidt faste (ca. 5 minutter). Tag dem op af vandet, og gem sellerivandet til senere.

Smelt smørret i en gryde, og tilsæt melet under omrøring. Hæld sellerivandet i lidt efter lidt, indtil sovsen har en cremet konsistens, og lad det derefter småkoge i ca. 10 minutter. Tilsæt hønsebouillonterningen og fløde, og lad det koge videre i 5-10 minutter (hvis sovsen bliver for tyk, kan man blot tilsætte en lille smule ekstra vand eller fløde). Kom selleritern og boller i sovsen, smag til med salt og peber, og varm retten igennem i 2 minutter.

Skær den sidste tredjedel knoldselleri ud i meget tynde skiver med en skarp kniv eller et mandolinjern, og put dem ovenpå sovsen og bollerne ved anretning. Afslut med hakket persille.

Servér evt. med ristet brød og kogte ris.

Indsendt af
d.
22.06.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.