Lækker boller i karry opskrift

Dejlig opskrift på boller i karry. I denne variant tilsættes æble, hvilket giver en sødme til retten og gør den ekstra lækker. Karrysovsen tilsættes fløde og bliver derfor utrolig cremet.

  • Her er bollerne kommet i saucen.
  • Bollerne bliver kogt i vand.
  • Boller i karry klar til servering.
  • Her er retten serveret med en masse forskelligt tilbehør.

Til 4 personer

Bollerne

Karrysovs

Bollerne

Bland vand og fløde sammen i en skål. Rør eller pisk raspen i - jeg plejer at piske den i, for at undgå at det klumper. Lad det gerne trække 10-15 minutter, så raspen optager noget af væsken.

Rør kød, æg, salt og peber i.

Kom vand og salt i en gryde, og bring det i kog. Form bollerne vha. en ske, ligesom når man former frikadeller. Kom dem ned i det kogende vand, og lad dem koge i ca. 5 minutter afhængig af, hvor store de er. De skal ikke ligge for tæt i vandet (og heller ikke i flere lag), så afhængig af grydens og portionens størrelse skal bollerne nok laves ad flere omgange.

Tag bollerne op af vandet, og læg dem i et fad eller på en stor tallerken. Si evt. kogevandet gennem en sigte, over i en skål.

Karrysovsen

Skræl æblet, og riv det på den fine side af rivejernet. 

Smelt smørret i en gryde. Tilsæt karry (hvis du bruger en kraftig/stærk karry, skal der bruges mindre, end der står i ingredienslisten). Tilsæt revet æble. Pisk melet i - pisk, indtil det har en tyk og ensartet konsistens.

Pisk kogevandet i lidt ad gangen. Lad sovsen koge lidt op. Rør fløden i. Smag til med salt og peber og evt. mere karry. Kom bollerne i, og varm dem igennem.

Server f.eks. med ris og evt. med dampet broccoli eller stegte grøntsager, mangochutney, rosiner, frisk ananas og peanuts.

Indsendt af
d.
27.04.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.