Broccolitærte med bacon

Virkelig skøn broccolitærte med bacon, der har en sprød og knasende bund, et blødt og lækkert fyld af æg og hytteost med en topping af smeltet ost. En forening af gode sager i én og samme tærte.

  • Den færdige broccolitærte med bacon.
  • Tærtedejen med huller.
  • Broccoli, bacon og løg fordelt i den forbagte tærte.
  • Her er æggemassen hældt ud over fyldet.
  • Tærten toppet med revet ost.
  • Et lækkert stykke tærte klar til servering.

Til 1 tærteform

Dej

Fyld

Inden du går igang med den lækre broccolitærte, vil jeg også lige anbefale dig min fantastiske porretærte med sprød bacon - det er nok den bedste porretærte jeg nogensinde har smagt.

Fremgangsmåde:

Bland fuldkornshvedemel, hvedemel og salt i en skål. Skær smørret i små tern, og smuldr det i melet. Tilføj vand, saml dejen, og ælt den godt igennem.

Tryk dejen ud i en smurt tærteform (min form var 25 cm), og prik huller i den med en gaffel. Bag den i ca. 15 minutter ved 200 grader.

Svits baconternene på en pande, til de er sprøde, og tag dem så af panden. Snit løgene fint, og svits dem i fedtet fra baconen. Tag dem af, når de er gyldne. Skær broccolien ud i små buketter, og svits dem i resten af baconfedtet. Fordel så bacon, løg og broccoli på tærtebunden.

Pisk æggene, og rør hytteost i. Krydr med salt og peber. Hæld æggemassen ud over grøntsagerne i tærten, og drys til sidst med revet ost. Bag tærten i ca. 30-40 min. ved 200 grader.

Tip: Tærten kan fryses.

Server f.eks. med denne nemme broccolisalat med mango (dressingen er vidunderlig).

Indsendt af
d.
16.06.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.