Chiagrød med brombær

Flot og frisk chiagrød med brombær - eller måske rettere brombærgrød med chiafrø. Kan både spises som den er eller bruges som topping på f.eks. yoghurt og lignende.

  • Flot chiagrød med mandler og friske brombær på toppen.
  • Her ses grøden uden topping.

Til 1 person

  • 100 g brombær (helst friske, men frosne kan også bruges)
  • 3 spsk chiafrø
  • 1/4 vaniljestang (eller vaniljepulver/vaniljesukker)
  • 2 dl rismælk (eller mandelmælk, sojamælk eller alm. mælk)
Fedtfattig

Hvis der bruges friske brombær, så start med at skylle dem. Lad dem dryppe godt af.

Kom brombærrene i en skål og mos dem med en gaffel. Rør chiafrøene i. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Bland kornene i chiagrøden.

Rør rismælk eller lignende i. Grøden kan godt være lidt plumret, men det går over når den har trukket.

Dæk chiagrøden til med sølvpapir eller et låg, og lad den trække i køleskabet natten over.

Rør i grøden inden servering. Den kan spises som den er, eller oven på yoghurt og lignende. Top f.eks. med friske brombær, mandler og rosiner.

Indsendt af
d.
14.09.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.