Chili sin carne (vegansk)

Forrygende chili sin carne med masser af grøntsager og quinoa, så man får godt med protein, selvom retten er vegansk. Faktisk savner man slet ikke kød, for den er pakket med smag og mætter dejligt.

  • Super god chili sin carne, der smager fantastisk og endda er vegansk

Til 6 personer

Fedtfattig

Hak løg, og skær gulerødder og bladselleri i fine tern. Varm olie op i en stor pande (gerne en sautépande) ved middel varme, og steg løg, gulerødder og bladselleri heri. Grøntsagerne må endelig ikke tage farve.

Hak imens hvidløg fint, og skær peberfrugterne i tern. Kom dem op til de andre grøntsager på panden, og lad dem stege med i fem minutter.

Tilsæt stødt spidskommen, koriander, chilipulver og tomatpuré, og svits det af et par minutter. Tilsæt de hakkede tomater, grøntsagsbouillonen og den mørke chokolade.

Skyl quinoaen godt under koldt vand. Skru lidt op for varmen, til retten koger, og rør quinoaen i. Lad blandingen simre, indtil quinoaen er færdigkogt. Det tager ca. 20-25 minutter. Tilsæt majs og kidneybønner (inkl. chilisauce) til sidst - de skal bare lige varmes igennem, så er retten klar til servering.

Servér evt. chili sin carnen med vegansk yoghurt naturel på toppen og frisk lime for at give retten et sidste pift.

Indsendt af
d.
10.01.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.