Chokoladeislagkage med kaffe

Denne skønne chokoladeislagkage er slet ikke til at stå for, hvis man elsker chokolade. Den består af en snasket browniebund og en ultranem is med kaffe og chokoladestykker, der er toppet med dejlig chokoladeis og cremet chokoladeganache.

  • Helt fantastisk chokoladeislagkage med to slags is, én med kaffe og chokoladestykker og én med chokolade
  • Islagkagen har den skønneste browniebund og en cremet chokoladeganache på toppen.

Til 1 springform

Browniebund

Kaffeis

Chokoladeis

Chokoladeganache

Klik her og få e-kogebogen med de nemmeste opskrifter på lækre desserter - helt gratis.

Browniebund:
Smelt smør og chokolade sammen i en tykbundet gryde. Tag gryden af varmen, og rør sukkeret i.

Sigt melet i, og rør dejen godt sammen. Tilsæt derefter æggene ét ad gangen, og rør igen, til dejen er ensartet.

Bag kagen i en smurt springform (22 cm) i ca. 20 minutter ved 180 grader varmluft.

Kaffeis:
Kom kondenseret mælk og piskefløde op i en skål, og pisk det, til det får en luftig konsistens.

Kog vandet, og rør det sammen med instant kaffepulveret til en koncentreret kaffe. Vend kaffen i flødeblandingen. Hak chokoladen, og vend den også i. Fordel isen på browniebunden, og kom den i fryseren i minimum 2 timer.

Chokoladeis:
Hak chokoladen fint. Kom den først noterede mængde af piskefløde og sødmælk i en gryde, og bring det i kog. Hæld det over chokoladen ad flere omgange. Rør indimellem, så chokoladen gradvist smelter.

Kom den kondenserede mælk op i en skål med resten af piskefløden og sødmælken, og pisk det, til det får en luftig konsistens. Vend det forsigtigt sammen med chokoladeblandingen, og hæld ismassen over kaffeisen.

Sæt islagkagen i fryseren.

Chokoladeganache:
Hak chokoladen fint, og kom den op i en skål. Varm fløden op til kogepunktet, og hæld den over chokoladen. Rør i midten af skålen med et piskeris, til chokoladen er smeltet.

Hæld chokoladeganachen over islagkagen.

Tip:
Chokoladeislagkagen skal have lov til at stå ude i ca. 20 minutter, før den skæres ud.

Indsendt af
d.
21.09.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.