Creme med bagt peberfrugt

Skøn creme med bagte peberfrugter og hvidløg samt parmesan og pinjekerner, der alt sammen giver en fyldig og let krydret smag. Brug cremen til alt fra dip til pasta- og risretter.

  • Flot og lækker creme lavet af bagte peberfrugter.
  • Cremet dip til alt fra grøntsagsstænger til pastaretter.
  • Læg peberfrugterne med skindsiden opad, så skindet bliver sort i ovnen.
  • Flå peberfrugterne, mens de stadig er varme.

Til 1 portion

Skyl og halvér peberfrugterne, og fjern kernehusene. Læg de halve peberfrugter med skindsiden opad på en bageplade med bagepapir. Pil hvidløgene, og læg dem under en af peberfrugterne på bagepladen, så de ikke får direkte varme.

Bag det hele ved 230 grader i 20-25 minutter – peberfrugterne må gerne blive lidt sorte, for så er de nemmere at flå, men pas på, at de ikke bliver for sorte.

Læg peberfrugterne på et skærebræt, og fjern skindet, mens de stadig er varme - hvis de bliver kolde, klistrer skindet sig fast på kødet igen, og så er det svært at fjerne.

Rist pinjekernerne på en tør pande, til de er gyldne.

Kom de flåede peberfrugter, bagte hvidløg og ristede pinjekerner i en minihakker, foodprocessor eller blender sammen med parmesan, creme fraiche og olie. Blend det hele godt sammen.

Smag cremen til med chili og salt, og servér den til f.eks. tortillapandekager, pandebrød eller pitabrød eller som dip til eksempelvis grøntsagsstænger eller rugbrødschips. Cremen kan også bruges til pastaretter.

Indsendt af
d.
16.08.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.