Eksotisk rejecocktail med honningmelon, mango og chili

Forny rejecocktailen med denne tropiske variant, som med honningmelon og mango er saftig, sød og forfriskende. Sødmen afbalanceres af skarpere nuancer fra chili og rødløg, mens avocadomoussen sætter et cremet præg. Uhm.

  • Rejecocktailen er med de eksotiske farver oplagt som en smuk forret.

Til 2 personer

Fedtfattig

Skær honningmelonen over, fjern kernerne og skrællen. Skær frugtkødet i små tern, og fordel dem i serveringsglas (ét glas pr. person).

Flæk avocadoerne på langs. Fjern stenene. Tag det grønne "frugtkød" ud med en ske og mos det med en gaffel. Pres limesaft over - det forhindrer avocadoen i at blive brun. Fordel avocadomosen ovenpå honningmelonen i glassene.

Skræl mangoen og skær den i tern (undgå den hårde kerne inde i midten). Fordel ternene ovenpå avocadomosen.

Pres rejerne fri for lage og læg dem i glassene, ovenpå mangoen.

Hak rødløg fint. Skær chili i små fine strimler (husk at fjerne kernerne først). Hak koriander groft. Top de eksotiske rejecocktails af med rødløg, chili og koriander.

Server straks - evt. med en god dressing, men det er ikke nødvendigt p.g.a. avocadomosen.

Indsendt af
d.
18.11.13.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.