Flagkage – lagkage med dannebrog

Lagkage er blevet til flagkage i denne festlige fødselsdagskage med Dannebrog i midten. Den består af en skøn kombination af rød, svampet sandkage og den lækreste flødecreme med vanilje, hvid chokolade og citron, der giver et dejligt syrligt modspil til den søde kage.

Til 1 form

Creme

Forvarm ovnen til 175 grader.

Bland olie, kærnemælk, hvidvinseddike, æg og frugtfarve i en skål.

Sigt alle de tørre ingredienser (mel, sukker, vaniljesukker, kakaopulver, natron og salt) sammen, og tilsæt dem. Rør, til dejen er ensartet.

Smør to springforme på ca. 24 cm i diameter med olie, og fordel dejen i formene. Bag bundene i ca. 30 minutter hver.

Cremen:
Flæk vaniljestangen, og skrab kornene ud. Bland dem med lidt af sukkeret. Kom både korn og stang op i en gryde sammen med resten af sukkeret og citronsaft og –skal. Lad blandingen simre lidt, så smagen fra skallen trænger ud i saften. Lad saften passere gennem en si, og sæt den på køl.

Læg husblas i blød i koldt vand, og hak den hvide chokolade. Varm ¾ af piskefløden op, til den når 80-90 grader, og hæld den over den hakkede chokolade. Rør rundt, til chokoladen er smeltet. Tilsæt husblassen, og rør igen rundt, til den er smeltet.

Sæt cremen på køl med film over (det skal helt ned og røre cremen) i minimum fire timer, men meget gerne natten over.

Pisk flødecremen ganske kort (max 1 minut), til den er ensartet. Rør den derefter forsigtigt sammen med citrussiruppen. Pisk resten af fløden til flødeskum, og vend den forsigtigt sammen med cremen.

Samling af kagen:
Lav ringe af lagkagebundene ved at stikke midten af hver bund ud først med en 15 cm udstikker og dernæst en 18 cm udstikker. Fjern ringen af kage, der ligger imellem midten af bunden og den yderste ring, så der nu er en rille imellem dem, hvor du kan fylde cremen i. Du skal altså nu have to små bunde på 15 cm i diameter samt to store ringe af kagebund.

Placér en kagebund på 15 cm midt på et kagefad, og læg en af de store ringe udenom. Fyld mellemrummet ud med creme, og sprøjt herefter et tykt lag creme på det første lag bund. Læg en kagebund på 15 cm ovenpå og en stor kagering udenom. Fyld igen creme i midten, og fordel til sidst resten af cremen på toppen og på siderne af kagen.

Pynt kagen efter eget ønske. Jeg brugte små mini macarons, flødeskum og friske jordbær.

Indsendt af
d.
03.04.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.