Forårsruller med filodej

Små forårsruller med filodej er super nemme at lave og smager skønt. De er fyldt med oksekød og sprøde grøntsager, der giver en dejligt knasende fornemmelse.

  • Sprøde og lækre forårsruller med filodej, der er nemme at lave.
  • Forårsruller er faktisk nemme at rulle – følg billederne, og lær hvordan.

Til 3 personer

Pil løg og hvidløg, og skær dem i tern. Skræl gulerødderne, og skær også dem i fine tern. Skyl bønnespirer og spidskål, og snit det fint. Svits det i lidt olie på en pande, til det er gyldent. Læg det til side.

Brun kødet på panden i olie, og krydr med krydderierne. Smag til, og tilføj evt. flere krydderier. Kom grøntsagerne tilbage på panden, og bland det hele godt sammen. Sluk for blusset.

Læg fire lag filodej oven på hinanden, men pensl først hvert lag med lidt sammenpisket æg. Skær filodejen ud i 3 aflange stykker, og placér lidt fyld i den ene ende. Fold forårsrullerne sammen ved at begynde at rulle dem lidt sammen. Luk så enderne ind over, pensl med æg, og rul dem stramt sammen (se foldning på billede 2). Fortsæt, til der ikke er mere filodej og fyld.

Pensl dem med lidt olie, og bag dem ved 220 grader i ca. 10 minutter, eller til de er gyldne.

Indsendt af
d.
22.09.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.