God granola med kanel og æble

Hjemmelavet granola er en skøn ting at toppe sin morgenmad med, og den her er ingen undtagelse med den utroligt dejlige kombination af sprøde honningristede havregryn og kerner, tørrede æbler samt et herligt pift af kanel. Lav gerne en ekstra stor portion, da granolaen sagtens kan holde sig op til en måned i en lufttæt beholder.

Til 1 portion

Skær æblerne i helt papirtynde skiver, og læg dem på et par bageplader beklædt med bagepapir. Sæt bagepladerne i ovnen, og tænd på 100 grader. Lad æblerne tørre i 3-4 timer, til de er helt sprøde. Brug gerne varmluft, hvis det er muligt.

Hak mandler og hasselnødder groft, og sæt det til side. Bland havregryn, solsikkekerner, græskarkerner og kanel i en skål. Smelt kokosolie og honning på en pande, og rør det sammen med havregrynsblandingen.

Spred det godt ud på en bageplade beklædt med bagepapir, og rist det ved 150 grader i ca. 30-40 minutter. Det skal have en let gylden farve og være sprødt, når det er færdigt. Hold godt øje med det, og rør 3-4 gange undervejs.

Lad det køle helt af, og bland med de grofthakkede mandler og hasselnødder. Brug en saks til at klippe de tørrede æbler i mindre stykker, og bland også dem i.

Opbevar granolaen i lufttætte glas eller beholdere - så kan det fint holde sig i op til en måned.

Indsendt af
d.
28.01.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.