God burger

At kalde denne burger god er næppe en overdrivelse. Bøffen er spændende, krydret og bliver kun endnu bedre af en skive smeltet cheddar. Den får selskab af friske, sprøde grøntsager, som giver udtrykket et let og grønt løft.

  • Hjemmelavet burger er altid godt!

Til 6 personer

Bøf

Øvrige ingredienser

Lav først bøfferne:

Hak løg, hvidløg og chili fint. Tag en skål og bland heri det hakkede kød, æg, rasp, dijonsennep, oregano, olie, spidskommen, løg, hvidløg og chili. Det er lettest at bruge hænderne.

Ælt det sammen til en jævn masse og del massen i 6 lige store dele. Rul hver del til en rund bolle og klem den flad. Når bøffen steges, krymper den lidt i omkredsen, så lav den gerne lidt større end du ønsker den. Krydr med salt og peber på begge sider.

Opvarm en stegepande og kom lidt olie eller smør på. Når panden er godt varm lægges bøfferne på. De steges indtil de er gennemstegte, ca. 3-4 min. på hver side. Stegetiden afhænger af, hvor tykke de er.

På en anden pande steges baconet imens til det bliver sprødt. Når bøfferne er gennemstegte, skruer du ned for varmen, men lader panden stå på pladen. Læg en skive cheddar på hver bøf og læg et låg over panden.

Klargør resten:

Skyl salaten og skær tomat, rødløg og peberfrugt i skiver.

Så er alt klar til at lave de gode burgere. Skær bollerne over på tværs og kom salat, bøf, bacon, tomat, peberfrugt, løg, syltet agurk og dressing imellem.

Kan evt. serveres med stegte kartofler el. lign. Bon appetit!

Tip: Skal det være ekstra lækkert kan du bage grove burgerboller selv.

Indsendt af
d.
05.12.13.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.