Grøntsagsjuice med spinat

Lad dig ikke skræmme af ordet "grøntsagsjuice", for denne super lækre variant med spinat, gulerod, peberfrugt og citron er både dejligt sød og syrlig samt fuld af vitaminer.

  • Et glas friskpresset grøntsagsjuice.
  • Spinaten er hakket og de øvrige ingredienser skåret i mindre stykker.

Til 4 personer

Fedtfattig

Skyl spinaten, og lad den dryppe af. Hak den groft.

Skyl gulerødderne (eller skræl dem, hvis du synes, det er nødvendigt). Skær dem i mindre stykker.

Skyl ligeledes peberfrugterne, og skær dem i mindre stykker. Fjern kernerne.

Skyl citronen, og skær den i mindre stykker. Fjern eventuelle kerner.

Skyl æblerne, og skær dem i mindre stykker.

Kom skiftevis lidt spinat, gulerod, peberfrugt, citron og æble i juicemaskinen, indtil det hele er presset. Tilsæt evt. mere æble, hvis du synes, den har behov for mere sødme.

Grøntsagsjuicen er bedst kold, så servér med isterninger, eller brug ingredienser, der har ligget i køleskabet.

Indsendt af
d.
28.07.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.