Gryderet med kylling og kikærter

De bløde kikærter, den møre kylling og de små skiver af tørret abrikos komplementerer hinanden i denne sødlige og krydrede gryderet, hvor saucen får smag af blandt andet hvidløg, chili og kanel. Server gryderetten med ris og lidt friskhakket persille.

  • Gryderetten serveres med ris og hakket persille
  • Skindet på kyllingen steges sprødt to gange og skaber god kontrast til de bløde kikærter

Til 4 personer

Derudover

Gnid kyllingestykkerne med salt og peber, og steg dem med skindsiden nedad i olivenolien og smørret ved middelhøj varme, til skindet er gyldent. Gør det evt. af flere omgange, hvis der ikke er plads til det hele i bunden af gryden. Tag kyllingestykkerne op igen, og sæt dem til side.

Hak løg fint, og svits det i det overskydende fedtstof i gryden i et par minutter. Tilsæt paprika. Hak hvidløg og chili, og lad det svitse med i et minuts tid. Skyl kikærterne, og tilsæt dem sammen med vand, kanel og honning. Skær abrikoserne i strimler, og tilsæt også dem sammen med kyllingestykkerne.

Lad hele herligheden komme op og koge, og lad det simre i 1 times tid. Tag kyllingestykker og kanelstang op af saucen, kom citronsaften i saucen, og skru op på høj varme. Lad saucen buldrekoge i ca. 10 minutter, mens du igen bruner kyllingestykkerne på en pande i lidt smør. Hvis saucen er for tynd, kan den jævnes med Maizena.

Hak persille, og kom det i lige inden servingen. Server gryderetten med ris til. Du kan evt. holde lidt af den hakkede persille tilbage og bruge det til pynt.

Indsendt af
d.
06.02.16.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.