Hjemmelavet vaniljeis

Her er den perfekte opskrift på lækker og cremet vaniljeis. Den skønne flødeis har en dejlig sødme fra ægte vaniljestang, hvor både kornene og selve stangen bidrager til den rige smag af vanilje.

  • Den færdige vaniljeis klar til servering.
  • Den færdige blanding varmes for sidste gang, inden den skal køles af.
  • Her er isen kørt på ismaskinen i 45 min.

Til 1 liter

Flæk vaniljestangen på langs, og fjern kornene med en skarp kniv. Mål sukkeret af, og tag lidt sukker fra til at skille vaniljekornene fra hinanden med kniven. Pisk æggeblommer, sukker og vaniljekorn til en luftig masse.

Opvarm mælken i en gryde ved middel varme sammen med den tomme vaniljestang. Pisk fløden i æggemassen. Tag vaniljestangen op af den varme mælk, og læg den til side. Hæld forsigtigt den varme mælk i æggemassen under omrøring.

Kom det hele tilbage i gryden sammen med den tomme vaniljestang. Varm væsken op i ca. 5 minutter, men uden at det koger. Rør rundt, så det ikke brænder på. Sæt blandingen på køl, og lad den køle helt af inden frysning.

Tag vaniljestangen fra, og kom blandingen i en ismaskine i ca. 45 minutter. Kom den så i en beholder, og lad den fryse videre i fryseren, eller spis den med det samme. Frys den i fryseren uden ismaskine ved at tage den op hver 20. minut, og rør i blandingen. Gør dette de første 2 timer. Lad den herefter fryse helt.

Indsendt af
d.
29.05.15.
Kategori:

Lav selv den lækreste is

De bedste ismaskiner

De bedste ismaskinerEn god ismaskine gør en kæmpe forskel for resultatet, så hvis du elsker is er du nødt til at have en ordentlig maskine.Find de bedste på Gelateria.dk



Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.