Hjemmelavet pasta - opskrift uden maskine

Det er sjovt at lave hjemmelavet pasta, og denne opskrift giver dig mulighed for at gøre det helt uden en maskine. Italienerne kalder dem capunti, og man skal ikke bruge noget særligt udstyr for at lave dem – kun lidt tålmodighed.

  • Det kræver kun lidt tålmodighed at lave denne type pasta
  • Hjemmelavet pasta kan sagtens laves uden en maskine
  • Disse pastaer hedder capunti, og de laves ved håndkræft

Til 6 personer

  • 250 g durummel (en grov type, gerne semolina)
  • 250 g hvedemel (jeg brugte ølandshvedemel)
  • 2 1/2 dl vand
  • lidt durummel til formning af pastaen

Bland de to slags mel, og ælt det sammen med vandet. Bliv ved med at ælte, til dejen er blank og ensartet. Pak den ind i husholdningsfilm, og læg den på køl i 30-40 minutter.

Del dejen i mindre portioner, og tril dem til tynde stænger på ca. 1 cm i diameter. Skær stængerne i mindre stykker (ca. 1 cm på hver side). Kom hvert stykke ind i håndfladen én ad gangen, og rul det mellem hænderne, så det bliver aflangt.

Kom lidt ekstra af det grove durummel på et skærebræt eller et gnocchibræt (som det jeg brugte). Læg et stykke pastadej på brættet, og brug en dejskraber eller en lille kniv (eller en meldrysset tommelfinger) til i samme bevægelse at rulle og presse pastaen ned i brættet. Pastaen vil gerne rulle sig sammen om dejskraberen, og det gør ikke så meget – man kan bare tage den af, når den er rullet.

Kog den hjemmelavede pasta i saltet vand i ca. 4-5 minutter, og server med en lækker sovs. Du kan f.eks. bruge denne opskrift på lækker italiensk bolognese.

Tip #1
Hvis du vil have en sjov farve på din pasta, kan du også bruge grøntsagsjuice fra f.eks. rødbede eller gulerod.

Tip #2
Hvis du ikke skal bruge hele portionen på én gang, så kan du bare bruge noget af dejen og lade resten ligge i køleskabet. Det kan i hvert fald holde sig 2-3 dage.

Indsendt af
d.
19.04.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.