Hjertekage - lækker chokoladekage med smørcreme

Lav en romantisk hjertekage med den fineste lyserøde smørcreme. Under cremen gemmer sig en lækker, klassisk chokoladekage, som helt sikkert vil falde i god jord hos både børn og voksne. Kagen kan f.eks. bruges i anledning af valentinsdag, mors dag eller hvis du blot vil forkæle en, du holder af.

  • Flot og romantisk hjertekage, der både er sjov og lækker.
  • Lav chokoladekagen af en firkantet og rund kage.
  • Fordel smørcremen på kagen, så den ligner et flot, lyserødt hjerte.

Til 1 stk

Hjerteformet chokoladekage

Smørcreme

Pynt

Smelt smørret, og lad det stå og køle lidt af, inden det skal i dejen.

Pisk æg og sukker til en lys og luftig masse. Bland mel, vaniljesukker, bagepulver og kakaopulver sammen. Si halvdelen af melblandingen i æggemassen, og vend det forsigtigt i.

Vend det smeltede smør i, og vend derefter mælken i. Si resten af melblandingen i, og bland det hele forsigtigt sammen. Vend til sidst det kogende vand meget forsigtigt i dejen.

Tænd ovnen på 175 grader. Beklæd en firkantet form på 18x18 cm og en rund form med en diameter på 18 cm med bagepapir, og smør dem med lidt fedtstof – du kan også sagtens bruge en hjerteform, hvis du har en. Fordel dejen ligeligt i de to forme, og bag kagerne i den varme ovn i ca. 25 minutter. Lad kagen køle helt af på en rist.

Skær evt. kagens kanter til, så de bliver helt lige. Skær den runde kage over på midten, så den deles i to lige store dele. Placér den firkantede kage på et fad, og læg de to halvcirkler op ad to af siderne, så kagen former et hjerte (se billede 2).

Smørcreme:
Pisk det bløde smør sammen med flormelis, og pisk så vaniljeessens og farve i, så cremen bliver lyserød. Smør den hjerteformede chokoladekage med smørcremen, så alle sider er dækket. Drys evt. med hjerteformet krymmel. Servér den med det samme eller opbevar den på køl.

Indsendt af
d.
20.02.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.