Salat med jordbær og melon

Dejlig sød salat fyldt med bløde stykker af melon og friske jordbær. De ristede nødder og den finthakkede mynte samler salaten og gør den ekstra frisk.

  • Røde jordbær og orange melon samt grøn salat og mynte.
  • Her er salaten serveret til færdigkøbte grøntsagsbøffer og nachobøffer - det er nem aftensmad.

Til 2 personer

Fedtfattig

Skyl jordbærrene, og nip/skær stilkene af. Skær jordbærrene i halve eller kvarte afhængig af, hvor store de er.

Skær melonen over, skær skrællen af, og fjern de bløde kerner i midten med en ske. Skær melonen i mundrette stykker.

Rist evt. nødderne på en tør pande ved middel varme, til de begynder at tage farve. Lad dem køle af, og hak dem groft.

Skyl salaten, og lad den dryppe af. Skyl ligeledes mynten, og lad den dryppe af. Hak den groft.

Hak løget fint.

Bland alle ingredienserne sammen i en skål eller et fad. Så er salaten klar til servering.

Indsendt af
d.
14.08.15.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.