Kålwraps med kylling

Skal aftensmaden være lidt sundere end normalt, så er de her lækre kålwraps med kylling det helt rigtige at kaste sig over. Spidskål fungerer perfekt som en low carb og fiberrig erstatning for de almindelige wraps, og det smager super dejligt i selskab med det saftige kyllingefyld.

  • Spidskål erstatter pandekager i disse lækre og sunde kålwraps med kylling

Til 2 personer

Øvrige ingredienser

Klik her og få vores gratis e-kogebog med de bedste salater.

Skær kyllingefileterne i mundrette bidder, og bland dem godt med tacokrydderi og olie. Har du tid, kan du sagtens lade kyllingen marinere minimum en halv time i køleskabet. Riv squash og gulerødder på den fine side af rivejernet, og sæt det til side.

Varm en pande op ved middel-høj varme, og steg kyllingen herpå. Tilsæt tomatpassata samt revet squash og gulerod, når kyllingen er stegt, og vend det godt rundt. Tag det af varmen, og dæk panden med et stykke sølvpapir, så fyldet holder sig varmt.

Lirk forsigtigt hele blade af spidskålen. Det kan gøres lidt nemmere, hvis du skærer bladet fri fra stokken i bunden af kålen. Skyl bladene, tør dem godt, og læg dem på en tallerken.

Skær agurk og rød peber i fine tern. Fjern stenen fra avocadoen, og skær frugtkødet i små tern. Bland dem straks med citronsaft, så de ikke bruner. Skær cherrytomaterne i mindre stykker.

Fordel kyllingefyldet i spidskålsbladene, og top herefter med de fintskårne grøntsager og majs. Servér evt. kålwrapsene med en klat creme fraiche ovenpå.

Indsendt af
d.
09.06.17.
Kategori:


Modtag ugens opskrift

Vi håndplukker hver uge en ny og inspirende opskrift – og leverer den direkte til din indbakke. Og det er helt gratis at modtage nyhedsbrevet.